Blodets Bog - Lysbringeren
Lysbringeren er et eventyr indenfor genren magisk realisme. Den tager sit afsæt i nutidens Danmark i en tid, hvor den moderne inkvisition næsten har fået udryddet alle magikere.
Adrian er ikke en typisk teenager. Han plages af mærkelige og tit ret uhyggelige drømme, der ofte har foruroligende mange fællestræk med ting, som er sket i virkeligheden. Sammen med sin barndomsveninde forsøger han at forstå sine drømme, men ved et frygteligt uheld ender han med at slå selvsamme barndomsveninde ihjel.
Hendes død bliver startskuddet til en serie af begivenheder, der får ham trukket ud af hans trygge tilværelse og åbner hans øjne for, at der foregår meget bag kulissen i den verden, han lever i. Han opdager, at han ikke er så alene med sine evner, som han troede … men han opdager også, at der er magtfulde mennesker derude, som mener, at folk med magiske evner per definition er onde og slet ikke har ret til at eksistere.
Ebogen kan købes hos fx saxo eller tales.
Ønsker du en fysisk kopi af bogen, er du velkommen til at skrive til mig på kaarebd@gmail.com.
Kaare Bertelsen Dantoft
Født i Danmark 1980
Fotograf Laila Stig Larsen